Find en institutions hjemmeside


Alkohol - uge 40

STOP FØR 5 – DET BETALER SIG     
          
Sundhedsstyrelsens Uge 40-kampagne mod alkohol havde i 2010 mest fokus på de unge.

Vi hører det igen og igen:
Danske unge drikker mere end unge i resten af Europa. Det er et problem, som skal tages meget alvorligt. Når unge drikker for meget alkohol, kan det skade deres helbred - både på kort og lang sigt.

En rapport fra 2010 viser, at 1.500 unge i alderen 15-19 år i 2008 har været så svært akut påvirkede af alkohol, at de har været på hospitalet, og at 25 unge under 30 år i perioden 2002-2008 er døde som følge af alkohol.
Der er også mange andre negative konsekvenser af unges store alkoholforbrug bl.a. uønsket sex, nedsatte skolepræstationer, dårligere fester med slagsmål og konflikter.

Indenrigs- og sundhedsministeren har sammen med Undervisningsministeren sendt et brev til alle skolelederforeninger
for grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvori de opfordrer til at sætte fokus på problemet.
Aabenraa Kommune opfordrer hermed også unge og forældre til at sætte fokus på problemet.

Læs mere om kampagnen på Sundhedsstyrelsen >>>

Film: www.stopfør5.dk

Særligt til unge: www.erduklar.com

Særligt til forældre: www.klarsnak.com

Senest redigeret af webredaktør den 29-09-2011

Sundhed AabenraaSkelbækvej 26200 Aabenraasundhed@aabenraa.dk
skybrud.dk